Kære plejefar
Du kan tro det er et spændende job du har skaffet mig. Hvor er det dejligt, at du kender den flinke fru Vestager og at hun sådan har givet dig lov.
En af mine første opgaver er noget der hedder "samråd"- Jeg ved ikke helt hvad det er, men jeg er i hvert fald indkaldt til det. Det er nok noget med, at jeg skal give råd til de her medlemmer af folketinget. Du må ikke sige det til nogen, men jeg er ærlig talt lidt nervøs ved det her.
Jeg vil selvfølgelig gerne give gode råd, men jeg har jo kun været i praktik i skatteministeriet i få uger og ved derfor endnu ikke så meget om skat. Jeg har derfor meldt afbud til samrådet.
Imidlertid må det være vigtigt for de der folketingsmedlemmer at få mine råd. De bliver ved med at indkalde mig og jeg har nu meldt afbud 4 gange.
Heldigvis var der en der fortalte mig, at jeg bare kunne ansætte noget der hedder en spindoktor. Det er sådan en, der forklarer hvad man mener, når ,man siger noget og vist også når man ikke siger noget. Jeg har derfor ansat min gode ven Martin Justesen, du ved ham der var formand for Dansk Ungdoms Fællesråd. Han ved alt om skal. Kan du huske, da han i 2009 udbetalte overarbejdsbetaling i form af gavekort, som iflg. Martin ikke skulle opgives til skattevæsenet. Det var nogen der hedder Rigsrevisionen - tror jeg nok - ikke enige i. Martin fik vist en såkaldt næse. Det er da noget underligt noget at give ham. Han har da et ordentligt snydeskaft i forvejen, sådan et der rigtigt kan komme ned i truget.
Jeg spurgte inde i ministeriet, om jeg måtte gå tidligt i dag. Jeg skulle ind og hilse på de andre i ungdomsklubben. Alle er så flinke herinde. De sagde bare: "Gå du bare og tag dog fri et par dage yderligere."
Henne i ungdomsklubben virkede de ret ligeglasde med at se mig. Flere sagde direkte til mig, at jeg var blevet en forrædder og en samfundsfjende, fordi jeg havde fået et job. De blev først formildet, da jeg sagde, at jeg kendte Johanne Schmidt Nielsen og at jeg måske kunne skaffe hendes autograf.Jeg kan godt fortælle dig, at - bortset fra Johanne - så er i politikere ikke i høj kurs hos de unge, ja altså lige bortset fra hos mig, det er fordi du altid har fortalt mig - mens jeg sad på dit knæ - at i var så gode og ville gøre så meget for de fattige, arbejderne, indvandrerne, Palæstine og sådan nogen.
I går var jeg oppe og hilse på en meget vigtig mand vi har herinde. Jeg tror han kalder sig departementchef. Jeg tog en dyb indånding og bankede forsigtigt på hans dør. Jeg undskyldte meget, at jeg forstyrrede ham, men han var meget venlig, selv om jeg er yngste mand i ministeriet.
Han sagde, at han håbede jeg ville få nogle gode uger herinde og at jeg ville tænke på dem med glæde, når jeg skal tilbage til skolen.
Kærlig hilsen
Thor Møger
