Hej alle.
Har lige set "Pigen der ikke ville dø", og så kom det hele tilbage til mig.
I 1990 d. 2-6 blev min datter ramt af en spritbillist, døde øjeblikkelig og blev hurtigt overført til Hvidovre hospital, hvor jeg fik at vide, hun var næsten hjernedød. Få timer efter kom Benedicte og fortalte mig, at hun sansynligvis ikke ville overleve, og ifald ville være en "grøntsag" resten af sit liv. Mens jeg sad lammet på min datters sygestue, kom to MEGET beklemte læger ind og spurte, hvordan jeg forholdte mig til organdonation!!! Mand det var så slemt. Men som moderen i DR's dokumentar, er man fuldstændig lammet. Jeg var i en osteklokke: Det skete bare ikke. Jeg distancerede mig helt og sagde ja til alt. Benedicte var overlæge på min datter, og jeg stolede fuldstændig på alt, hun sagde.
Jeg sagde farvel til min sååå dejlige datter Freja hele natten, da hun jo, ifølge Benedicte, var hjernedød; men nej!!! Det var hun ikke.
Jeg har i dag en dejlig, sød og kærlig datter på 28 somre; men hun er udviklingshæmmet, men det er jeg så hammer ligeglad med. HUN er MIN datter, og tænk hvis jeg havde slukket for respiratoren, som Benedicte havde anbefalet!
Hun har altså et stort problem med sine diagnoser.
Som jeg har læst her og der: Får hun procenter af donationer???
Jeg spøger bare fordi jeg har mine bange anelser!!!
Og et stort knus til hele familie Melchior. Ved alt om, hvad I har og er igennem.
Stort knus til alle
Jane Søborg.
