Den af MSM leverede rapportering af historien er fyldt til randen med fejl, mangler og bedrag:
1. NBC har allerede fyret en (endnu unavngiven) producer for at redigere George Zimmermans (GZ) opkald til politiet så det lød racistisk. Link.
2. Medierne udvalgte nøje hvilke billeder af de to involverede man viste. GZ blev vist som en hærdebred/muskuløs voksen mand, mens Trayvon Martin blev vist som en veltilpasset teenager. Begge fotos er et par år forældede. Link. Sandheden er (som altid) mere kompliceret end mediebilledet fremstiller det. Her fx. et par mindre flatterende billeder af Trayvon Martin (TM).
3. USAs præsident formåede at begå den præcist samme dumhed som i forbindelse med arrestationen af Henry Louis Gates: Nemlig at svine en person til fra præsidentembedet uden at kende sagen i detaljer. Link.
4. CNN kørte en historie om en anden del af GZs opkald til politiet, hvor CNN friskt påstod at GZ omtalte TM som "fucking coon", men efter CNN rensede lidt på deres lydbånd så viste det sig at GZ formentlig blot omtalte vejret som "fucking cold". Link.
5. ABC kørte historien om hvordan GZ slet ikke var kommet noget til i forbindelse med skyderiet - på trods af at Sanford politi rapporterede noget andet. Link. Da ABC så havde renset lidt på billederne viste det sig at GZ havde et sår bag på hovedet. Link.
6. Organisationen "New Black Panther Party" tilbød en $10.000 belønning for at "fange og tilbageholde" GZ. Link. Dette sammen med det dominerende mediebillede og en tydeligvis fjendtlig præsident fik GZ til at gemme sig.
Tænk over det næste gang de danske medier kører en kampagne...
Bonusrunden: EBs omtale af "stand your ground" loven er faktuelt forkert.
"Stand your ground" loven i Florida tilsiger at en person ikke behøver at have udtømt alle muligheder for at flygte fra en situation før de bruger magt til at forsvare sig selv og sin ejendom.
Retten til at forsvare sig selv med magt i forbindelse med truende situationer hedder "self defense" og findes i alle dele af den civiliserede verden. "Stand your ground" er i Florida ment som en juridisk styrkelse af "self defense".