Egentlig var det borgmesteren, der skulle have budt de tidligere DDR-spioner velkommen til Odense. Men han blev forhindret, og viceborgmester Alex Ahrendtsen (DF) måtte tage hans plads. Det fortryder han han nu, skriver Der Nordschleswiger, et tysksproget dagblad for det tyske mindretal i Sønderjylland.
"Jeg var jo kun kransekagefigur, da vores borgmester Jan Boye var forhindret, men som politiker deler jeg kritikken", siger Alex Ahrendtsen til Der Nordschleswiger. Han forstår godt, at tidligere Stasi-ofre blandt tilhørerne følte sig stødt over dette arrangement.
De tidligere spioner for det kommunistiske regime var blevet inviteret til Syddansk Universitet i Odense for at tale om deres erfaringer under den kolde krig. Stasi-officererne takkede for den officielle reception, som de inden konferencen havde deltaget i på rådhuset.
De østtyske spioner kvitterede for velkomsten ved at prise det kommunistiske regime, som de efter 20 år stadig ikke fortrød at have tjent. En opførsel, der bragte minder frem om en kommunistisk partikongres hos en tidligere politisk fange i DDR blandt tilhørerne.
[email protected]