For en måneds tid siden måtte borgere og virksomheder i Valby, Kastrup, København K og på Nørrebro undvære post som følge af strejke og i dag var det så Vesterbros tur.
Medarbejderne på Vesterbro distributionscenter valgte nemlig at gå ind en overenskomststridig strejke i protest mod normeringen af postbude. Det oplyser områdedirektør Jens Kristensen, ansvarlig for den københavnske postuddeling, til DR.
Det er ikke til at sige, hvornår der igen dumper rudekuverter, kærestebreve og fødselsdagskort ind af brevsprækkerne på Vesterbro. Medarbejderne besluttede nemlig på et møde tidligere i dag at fortsætte arbejdsnedlæggelserne på ubestemt tid.
mol