Både pressen, VK-partiernes ordførere og regeringens ministre er så bange for Dansk Folkeparti, at de reelt ikke ør sige partiet imod, selvom det kommer med forslag, som de fleste burde tage afstand fra. Det er budskabet fra Venstre-folketingsmedlem Eyvind Vesselbo i dagens kronik i Berlingske Tidende.
"Danmark er på vej ud på et skråplan. Det politiske system og store dele af medierne er nærmest lammet af angst for Dansk Folkeparti. Gang på gang kommer Dansk Folkeparti med forslag, som ligger langt ud over, hvad et samfund som det danske burde beskæftige sig med. Trods dette er alt for mange politikere og mange medier enige om, at der helt sikkert er stor opbakning i befolkningen til en række af de forslag, som Dansk Folkeparti fremkommer med. Dette til trods for, at Dansk Folkeparti kun har opbakning fra mellem 12 og 14 pct. af befolkningen ved valgene og i meningsmålingerne," skriver Eyvind Vesselbo bl.a. i kronikken, som sluttes af med denne opfordring:
"Dansk Folkeparti må lære at forstå, at selv om de sidder med nøglerne til ministerbilerne, så skal disse nøgler ikke bruges til at låse ytringsfriheden inde. Vi har brug for, at alle, også ministre og politiske ordførere i regeringspartierne, i højere grad end nu åbner munden og siger deres mening om Dansk Folkepartis mange forslag, uden at ledelsen i Dansk Folkeparti bliver sure og mopsede. Heller ikke i denne situation er der brug for forbud og straffe. Derfor skal angsten for Dansk Folkeparti stoppes, og i stedet skal friheden have mere plads."
Klik her for at læse hele Eyvind Vesselbos kronik på berlingske.dk
[email protected]