Venstresocialister vil have erstatning af PET for overvågning

Flere medlemmer af partiet Venstresocialisterne vil nu anlægge sag mod Politiets Efterretningstjeneste med krav om erstatning for ulovlig overvågni...

Slettet Bruger,

14/09/2009

Flere medlemmer af partiet Venstresocialisterne vil nu anlægge sag mod Politiets Efterretningstjeneste med krav om erstatning for ulovlig overvågning af VS og dets medlemmer fra 1968 til 1989, skriver dr.dk.

"Vi kan konstatere at såvel partiet VS som medlemmer af VS, er blevet registreret og overvåget for at deltage i helt lovlig politisk aktivitet," siger folketingsmedlem Per Clausen fra Enhedslisten, der er en af de forurettede, til DR Nyheder.

Det er efter Per Clausens mening både i strid med en regeringserklæring fra 1968 og med Den Europæiske Menneskerettighedserklæring, at partiet og dets medlemmer blev registreret af efterretningstjenesten igennem mange år.

"Vi regner med at kunne få en erstatning på grund af tort og svie efter de paragraffer, som vedrører det. Vi er sådan set ikke i tvivl om, at det, der er sket, er i strid med både regeringserklæringen fra 1968 og Den Europæiske Menneskerettighedserklæring. Så er spørgsmålet selvfølgelig, hvor meget erstatning, man kan få. Men det afgørende for os er jo at få slået fast, at det, der er sket siden 1968 og frem til 1989, er ulovligt," siger Per Clausen.

[email protected]

Kilde: