Men hovedpersonen selv står nu frem og nægter partiskiftet.
"Dagen i dag vil vise, det er
en løgnehistorie," siger han til berlingske.dk.
De to Venstre-folks afgang ville bringe Venstre, Konservative og Dansk Folkeparti ned på 90 mandater, og gøre flertallet bag regeringen sårbart.
Der har længe været spekuleret i, at Vesselbo ville blive næste folketingsmedlem i Ny Alliance. Den 61-årige kultursociolog, der første gang ramte mediernes søgelys med en rapport om Ishøj-indvandrere i 1990, har ved flere lejligheder vist frustration over det tætte samarbejde med Dansk Folkeparti.
Anders Fogh Rasmussen kunne under
Muhammed-krisen høre Vesselbo advare mod grøftegravning. Og sidste forår kom
Ejvind Vesselbo, der er medlem af Folketingets integrationsudvalg, sammen med
den konservative Henriette Kjær med en kraftig kritik af forholdene i landets
asyllejre.
"Lige meget hvilken status du
har i Danmark - om du er afvist eller søger asyl - har vi altså ansvar for, at
dem, der bor her, lever under nogle forhold, som vi kan forsvare, og det mener
jeg sådan set ikke er tilfældet på nuværende tidspunkt," sagde Vesselbo dengang
efter et besøg på asylcentrene.
Det ville heller ikke være første gang Ejvind Vesselbo skifter parti. Tidligere har han siddet en periode i Gentofte kommunalbestyrelse for Socialdemokraterne.
mol