Venstre: Slut med fri rygning på små værtshuse

Rygeloven er endnu ikke fyldt et år, men allerede nu meddeler statsministerpartiet Venstre ifølge Berlingske Tidende, at loven skal strammes, når d...

Slettet Bruger,

26/03/2008

Rygeloven er endnu ikke fyldt et år, men allerede nu meddeler statsministerpartiet Venstre ifølge Berlingske Tidende, at loven skal strammes, når den efter planen skal revideres om halvandet år.

Det er muligheden for, at der kan ryges som hidtil på restaurationer med et serveringsareal på under 40 kvadratmeter, der skal inddrages, mener Venstres sundhedsordfører, Birgitte Josefsen.

"Den nuværende rygelov duer ikke. Tiden er løbet fra den. Man bliver jo ikke mindre syg af røgen, bare fordi man sidder på et lille værtshus," siger hun til Berlingske Tidende.

Den idé er Socialdemokraterne helt med på.

"Alle troede jo, at der blev krig, da man indførte rygeforbud i Irland. Det blev der ikke. Tværtimod er alle rigtig glade for det," siger Lone Møller, der også vil arbejde for totalforbud mod rygning på alle private arbejdspladser.

Venstre vil dog fortsat lade det være muligt for alle værtshusejere at opsætte rygekabiner.

Reglen om, at restaurationer med et serveringsareal under 40 kvadratmeter er fritaget for rygerestriktioner, blev ved vedtagelsen begrundet med, at de små serveringssteder ikke har så meget plads til at indrette rygerum eller rygekabiner som de store.

[email protected]

Kilde: