Venstre og DF også klar til at nedlægge regionerne

Slettet Bruger,

29/09/2007

Der viser sig nu et folketingsflertal bag Bendt Bendtsens krav til regionerne om, at de skal forbedre sundhedssektoren, hvis ikke staten skal overtage opgaven. Både regeringspartneren Venstre og Dansk Folkeparti bakker Bendtsen op.

"Det siger sig selv, at administration på for mange niveauer besværliggør mulighederne for at levere tidssvarende service til borgerne i en tid, hvor kravene til kvalitet er kraftigt stigende. På sygehusområdet ville staten kunne administrere og fordele ressourcer langt mere effektivt end fem forskellige regioner," siger DF's kommunalordfører Poul Nødgaard til Ritzau.

Venstres politiske ordfrer Troels Lund Poulsen er lidt mere tvetydig i sin udtalelse, men meningen er nu ikke til at tage fejl af.

"Nu skal regionerne have en chance for at levere varen. Der er jo sket fremskridt inden for sundhed, men regionerne skal på kræftområdet levere varen og ikke skubbe ansvaret fra sig. Hvis ikke de tager ansvaret, så er spørgsmålet, hvor længe de vil eksistere," er ifølge Berlingske Tidende Troels Lund Poulsens budskab til de ni måneder gamle regioner.

Regionernes formand, Bent Hansen (S), har krævet et møde med sundhedsminister Lars Løkke Ramussen for at få en forklaring på det politiske raid mod regionerne.

[email protected]

Kilde: