Venstre holder igen med ulandsudgifter

Slettet Bruger,

01/12/2007

For de, der havde håbet på højere ulandsudgifter, kan de kommende finansforhandlinger i 2008 vise sig at blive en slem skuffelse. Venstre vil nemlig ikke garantere, at netop dette punkt kommer til at stå øverst på ønskesedlen, skriver tv2.dk.

"Vi skal selvfølgelig have respekt for, hvad der er plads til i økono­mien, og der er mange forslag, som skal finansieres. Det er ikke sikkert, at de største skridt bliver taget her ved den første finanslov efter valget," siger Venstres fi­nansordfører, Peter Chri­stensen, til tv2.dk.

Kravet om højere ulandsudgifter er en del af regeringsgrundlaget, og møder især opbakning fra Ny Alliance og oppositionen. Men det kan blive et dyrt løfte for regeringen at indfri. Dansk Folkeparti er nemlig modstander af højere ulandsudgifter, og her vil man tage sig betalt for at lægge stemmer til regeringens politik.

"Hver gang regeringen foretager sig noget der, så koster det noget. Man kan ikke bare overse vores mandater, uden at der skal kompenseres for det," siger partiformand Pia Kjærsgaard til tv2.dk.

[email protected]

Kilde: