Det sku' være så godt, men så' det faktisk skidt. Kvinder er mere tilbøjelige til at benytte sig af velfærdsordninger, der holder dem borte fra arbejdspladsen. Og det rammer dem som en boomerang, når der skal forhandles løn. Det beretter Berlingske Tidende Business.
I en undersøgelse foretaget på det danske og det amerikanske arÂbejdsmarked over en tolvårig periode fra 1983 til 1995 - hvor længden af barselorloven næsten blev fordoblet i Danmark - viste det sig, at løngabet mellem mænd og kvinder med de højeste lønninger i Danmark steg med næsten 14 pct. i perioden, også når man tog højde for uddannelse og erhvervserfaring. I det knap så velfærdsgavnlige USA steg kvinderne på topposterne derimod med næsten 10 pct. i løn i forhold til mændene.
Boomerang-effekt
"Derfor begyndte vi at kigge på, om forklaringen på lønforskellene er den måde, vi har indrettet vores samfund på med barselsorlov, omsorgsÂdage og lignede. Ordningerne bliver stort set kun brugt af kvinderne, og derfor har de en form for boomerang-effekt, når det gælder deres position på arbejdsmarkedet. Undersøgelser fra vores forskningsgruppe viser, at kvinder i den private sektor i gennemsnit taber seks procent i løn resten af livet, hver gang de er på barsel et år," siger en af forskerne bag undersøgelsen, tidligere vismand Nina Smith fra Aarhus Universitet, til Berlingske Tidende.
Hun så gerne, at politikerne i højere grad tvang mænd til at holde barsel, så lønforskellene mellem mænd og kvinder kunne udlignes.
Størst forskel i toppen af lønstigen
Der er dog intet der tyder på, at det er de ressource-fattige kvinder, der i så fald har mest brug for statens hjælp. Boomerang-effekten er nemlig størst blandt karrierekvinderne.
"Det tæller mere i de høje lønklasser end på bunden, hvor der er flere kvinder, og hvor lønnen i høj grad er fastsat via overenskomsterne. På lederposterne fastsættes lønnen ved individuelle forhandlinger, hvorfor adfærden er vigtig," siger Nabanita Datta Gupta, forskningsprofessor på Socialforskningsinstituttet, til Berlingske Tidende.
[email protected]
I en undersøgelse foretaget på det danske og det amerikanske arÂbejdsmarked over en tolvårig periode fra 1983 til 1995 - hvor længden af barselorloven næsten blev fordoblet i Danmark - viste det sig, at løngabet mellem mænd og kvinder med de højeste lønninger i Danmark steg med næsten 14 pct. i perioden, også når man tog højde for uddannelse og erhvervserfaring. I det knap så velfærdsgavnlige USA steg kvinderne på topposterne derimod med næsten 10 pct. i løn i forhold til mændene.
Boomerang-effekt
"Derfor begyndte vi at kigge på, om forklaringen på lønforskellene er den måde, vi har indrettet vores samfund på med barselsorlov, omsorgsÂdage og lignede. Ordningerne bliver stort set kun brugt af kvinderne, og derfor har de en form for boomerang-effekt, når det gælder deres position på arbejdsmarkedet. Undersøgelser fra vores forskningsgruppe viser, at kvinder i den private sektor i gennemsnit taber seks procent i løn resten af livet, hver gang de er på barsel et år," siger en af forskerne bag undersøgelsen, tidligere vismand Nina Smith fra Aarhus Universitet, til Berlingske Tidende.
Hun så gerne, at politikerne i højere grad tvang mænd til at holde barsel, så lønforskellene mellem mænd og kvinder kunne udlignes.
Størst forskel i toppen af lønstigen
Der er dog intet der tyder på, at det er de ressource-fattige kvinder, der i så fald har mest brug for statens hjælp. Boomerang-effekten er nemlig størst blandt karrierekvinderne.
"Det tæller mere i de høje lønklasser end på bunden, hvor der er flere kvinder, og hvor lønnen i høj grad er fastsat via overenskomsterne. På lederposterne fastsættes lønnen ved individuelle forhandlinger, hvorfor adfærden er vigtig," siger Nabanita Datta Gupta, forskningsprofessor på Socialforskningsinstituttet, til Berlingske Tidende.
[email protected]
