Af Andreas Junge
Andreas Junge er cand. oecon og partner i VBM Training PartnerDin søster får tæsk af sin mand, dine børn bliver slået af din mand, og din gamle mor får lov til at sidde i sin egen afføring på det plejehjem, som du har anbragt hende på. Hvad gør du?
Skulle man tro samtlige danske medier, så gør du én eneste ting: Klager til kommunen. Ifølge danske medier er det nemlig kommunens skyld. Det er kommunen, som har "svigtet". Det falder ikke danske medier ind, at din søsters mand har svigtet, når han tæsker sin kone, at din mand har svigtet, når han slår dine børn, og slet ikke at du har svigtet, når du overlader din gamle mor til mennesker, der lader hende sidde i sin egen afføring. Nu er det heldigvis ikke danske medier, der bestemmer hvem der skal gøre noget ved din situation, det er - tro det eller ej - dig selv. Ja dig!
"Men" siger du, "jeg har jo givet langt over halvdelen af de penge, som jeg selv har tjent, til det offentlige. Er det så ikke rimeligt, at kommunen tager et ansvar?" Jo, det kunne man måske mene, når man nu gerne vil betale for at frasige sig sit personlige ansvar. Så prøv blot at stille dig op i hylekoret af velfærdsnarkomaner og forlang lidt bedre service. Hvad bliver det forudsigelige svar fra kommunen? Noget i stil med: "Vi er frygtelig kede af det, men vi har slet ikke ressourcer til at behandle din gamle mor, din søster eller dine børn ordentligt. Regeringen forringer hele tiden den offentlige velfærd. Hvis du bare stemmer for, at vi kan konfiskere lidt flere af dine penge og glemmer alt om skattelettelser, så skal det hele nok blive meget bedre. Det lover vi dig".
Kære velfærdsnarkoman, jeg har et enkelt spørgsmål til dig? Tror du virkelig på kommunen og de danske oppositions- og levebrødspolitikere? Tror du på, at din velfærd bliver højere af, at du forærer flere penge til det offentlige? Skal man tro de selv samme danske medier, er dit svar ja. Ja, du vil meget hellere have "højere velfærd" end skattelettelser. Ja, du tror virkelig, at kommunen er meget bedre til at påtage sig ansvaret for dig og dine nærmeste, end du selv er. Men kære velfærdsnarkoman: Jeg tror ikke på dig. Jeg tror ikke på, at du virkelig inderst inde selv tror på, at en flok sagsbehandlere og bureaukrater, der kun tænker på at arbejde mindst muligt og på den næste kaffepause med kager, kan varetage din velfærd bedre end dig selv. Derfor mistænker jeg dig for at være noget, der er langt værre end en sølle velfærdsnarkoman.
Jeg tror, at du er en kujon, en velfærdskujon. Et menneske, der er blevet så angst for at påtage sig ansvaret for sit eget og sine nærmestes liv, at hun overlader ansvaret til den store moder stat og kommune. Et menneske som vil betale hvad som helst til det offentlige, og derfor også kommer til det, for at undgå sit ansvar.
Og din angst har forplantet sig langt og dybt ind i det politiske liv og ikke mindst til de danske medier. De få politikere, der tør sige, at det egentlig kunne være meget rart at beholde lidt flere af ens egne penge, f.eks. de Konservative og Ny Alliance, bliver lammet af angst. De sidder som strandede døende fisk, når de skal forklare, hvordan det dog skulle foregå - vel vidende, at det kun kan foregå på en eneste måde. Nemlig ved at forhindre det offentlige i at konfiskere dine penge. Ved at begrænse det offentliges groteske sygdomslignende vækst.
De angste politikere er angste, fordi du er angst. De tror, at den bedste reaktion på din kujonadfærd er at tækkes din vildfarelse og "vente med at komme med konkrete bud på finansieringen af skattelettelser indtil vælgerne er blevet inddraget i processen", som Ny Alliance beskriver det. Eller vente til "efter næste valg" som partiet Venstre ønsker det. Vi lever i en ond cirkel af ansvarsforflygtigelse, som afløses af frustration over, at det offentlige ikke lever op til det ansvar, som vi har overladt til det offentlige (nemlig ansvaret for vores eget og vores nærmestes velbefindende). Det offentlige svarer på vores frustration med krav om flere penge for at "give et tilfredsstillende serviceniveau". Vi afgiver derfor flere penge til det offentlige, som til gengæld giver velfærdskujonerne en "berettiget" begrundelse for mere ansvarsforflygtigelse etc. etc.
Som sædvanlig er bruddet med denne onde cirkel op til os selv. Regeringen er lammet, Ny Alliance er lammet, kommunerne besidder ingen vilje til andet end at kræve flere af dine penge. Der er derfor kun en måde at lave tingene om på: Tag ansvaret for dit eget liv. Skrid fra din voldelige mand. Tilbyd din søster, at flytte ind i dit nye hjem med sine børn, indtil hun har fundet noget andet. Sørg selv for at din gamle mor får den behandling, hun fortjener.
Kan du ikke betale for det? Så lad da for pokker være med at stemme på dem, der stjæler dine penge!
