2130 dage og så gik den ikke længere. Et flertal af danskerne bakker ikke længere op om skattestoppet. Det er godt nok med den mindst mulige margen, 45 procent mod 44, men ikke desto mindre viser en Greens-måling i Børsen i dag altså, at flere vil af med skattestoppet end beholde det. Og det er første gang, at Greens måler et flertal imod.
"Det er regeringens eget skatteforslag, der er skyld i at tallene ser sådan ud. Regeringen begyndte selv at flytte rundt på skatter og afgifter. Og det er klart, at jo mere, man giver indtryk af, at man under skattestoppet kan flytte rundt på alting, jo mere føler folk, at den tryghed, som skattestoppet medfører, ikke nødvendigvis er tilstede," siger Dansk Folkepartis Kristian Thulesen Dahl.
Skattestoppet har været i effekt siden valget 20. november 2001, og blev sidste år skrevet ind i Venstre principprogram. Kristian Thulesens Dahls forklaring støttes af socialdemokraternes politiske ordfører Henrik Sass Larsen, men hvis de to har ret, så er der noget borgerne helt har misforstået, mener finansminister Thor Pedersen.
"Sandheden er, at i skattepakken overholder skattestoppet til punkt og prikke. Der er nogen, der tror, at fordi vi er i stand til at løfte en energiafgift af miljømæssige grunde, så kan pludselig sætte alle afgifter op. Det kan man ikke," siger Thor Pedersen.
Ny Alliance er glade
Finansministeren tror selv, at den manglende opbakning til skyldes kommunal fejlinformation om at kommunerne ikke har råd til velfærd på grund af skattestoppet. Hos Ny Alliance, der som det eneste parti repræsenteret i Folketinget for alvor har lyst til at tale skattelettelser, ser man derimod målingen som en sejr for dem.
"Det er lykkedes os at få sat den sag på dagsordenen, at en forudsætning for at lave en skattereform er, at man ophæver skattestoppet. Der er jeg så glad for, at vælgerne forstår, at de forslag , vi har på bordet, ikke handler om at øge skatterne, men om at ændre skatterne. Skattestoppet har været udmærket i en periode. Men nu trænger man altså til noget andet - til at få bragt de høje marginalskatter ned," siger Gitte Seeberg.
[email protected]