V-politiker til DR: Stop klynkeriet

Når ansatte på DR beklager sig over, hvor hårdt det er at lave fjernsyn i en sparetid, skal de ikke regne med megen trøst fra Venstres mediepolitis...

Slettet Bruger,

03/01/2008

Når ansatte på DR beklager sig over, hvor hårdt det er at lave fjernsyn i en sparetid, skal de ikke regne med megen trøst fra Venstres mediepolitiske ordfører, Ellen Trane Nørby. På sin blog, ellenifolketinget.dk, anbefaler hun DR at bekymre sig mere over den svindende opbakning fra befolkningen end om hullet i finanserne.

Anledningen er et stort interview i Politiken, hvor dramachef i DR, Ingolf Gabold, krævede en økonomisk håndrækning. "DR ligger og gisper som en strandet hval," sagde DR-chefen, der varslede dårligere kvalitet til seerne. Men sådanne beklagelser er kun med til at svække mediemastodontens image hos befolkningen, mener Ellen Trane Nørby.

"Når DRs dramachef - dagen efter lanceringen af 'Sommer' - over 3 sider i Politiken fortæller om hvor dårlig DR's dramaserier bliver fremover, så er det næppe noget, der vil styrke familien Danmarks iver for bare at måtte slå over på DR og følge med i de mange spændende ting DR producerer. Jeg spørger bare. Hvad skal grunden være til at betale sin licens med god følelse, når man hver anden dag kan læse i avisen, hvor dårlig DR selv synes, det er," spørger medieordføreren på sin blog.

"Vigende opbakning et større problem"
Hun opfordrer DR til at tage sig sammen og komme ud af den "negative spiral", der i hendes øjne truer med at trække licensstationen ned.

"Ingolf Gabold giver byggeriet i Ørestaden skylden for DR Dramas ulykker, men mon ikke DRs største trussel på sigt er vigende opbakning fra den danske befolkning. Jeg tror, DR's trussel er en helt anden slags negativ spiral, der truer med at trække det store kultur og medieimperium ned med sig selv, som det skete for det store svenske skib Vasa, da det sank i havneløbet et par hundrede meter fra dets kaj. Hvis familien Danmark skal elske DR og betale licens med en positiv mine, så skal DR nok starte med at elske sig selv."

[email protected]

Kilde: