Af IKKEMIG 2
"Hvis du arbejder sort, går du jo ud over alle os andre." Sådan lyder det tit, når naboen får lavet nyt køkken eller carport uden at fortælle skattefar om det. Men i virkeligheden er der ingen grund til at føle sig skamfuld. "Sorte" håndværkere udfører nemlig opgaver, som ellers ikke ville være blevet udført. Det siger folketingskandidat for Venstre, Kasper Krüger, til 180Grader.dk.Men pas på, hvis du går i tanker om et nyt køkken til måneskinspris. For uden kvittering er der heller ingen garanti.
"Men selvom sort arbejde indebærer, at der bliver skabt samfundsværdier og velstand - som de høje skatter ellers ville have forhindret - så er det sorte arbejde et problem. Forbrugerne kan nemlig ikke få garanti, service og almindelige retskrav opfyldt, når de ikke har en regning for arbejdet," siger Kasper Krüger til 180Grader.dk.
Få regningen med
Fristelsen til at få udført sort arbejde kan ellers være stor. Ifølge Kasper Krüger skal man tjene helt op til 12.000 kr. før skat og moms for at kunne give en håndværker 1.000 kr. i hånden efter skat og moms. Det er i hans øjne en god grund til at se nærmere på det høje skattetryk.
"Derfor er det for forbrugerne vigtigt, at de høje marginalskatter sættes ned, så det kan betale sig at få regningen med, når man handler med andre," siger Venstre-manden, der er opstillet i Københavns Omegn, til 180Grader.dk.
[email protected]