Pædagoger skal bare være hyggeonkler og lærere er hippietyper med Fjällräv-rygsæk. Sådan ser danske unge på offentlige jobs ifølge en undersøgelse foretaget af Epinion for Undervisningsministeriet, der har undersøgt unges valg og fravalg af uddannelser som pædagog, lærer, socialrådgiver og sygeplejerske, skriver Berlingske Tidende.
Lav status, forventing om dårlige løn- og arbejdsvilkår og negative historier i medierne får de unge til at fravælge jobs i den offentlige sektor. Værst ramt er lærer- og pædagoguddannelsen, hvor antallet af ansøgere, der har uddannelsen som 1. prioritet, er faldet med henholdsvis 30 og 20 procent. På trods af en stigning af ansøgere tiltrækker heller ikke sygeplejeruddannelsen nok ansøgere.
Undervisningsminister Bertel Haarder (V) har fornylig været i åbent samråd om lærerfagets manglende anseelse, og han mener, at en del af årsagen skyldes kampagner fra lærerforeningen.
"Når man alt for ofte udråber forholdene på folkeskolerne som dårlige, virker det ikke tiltrækkende på de unge," siger Bertel Haarder til Berlingske Tidende.
"Vi brokker os ikke på egne vegne"
Formanden for Danmarks Lærerforening, Anders Bondo Christensen, mener at kampagnerne har været nødvendige for at få tilført flere penge folkeskolen.
"Når vi har råbt vagt i gevær f.eks. i forhold til den nye folkeskolelov, så er det ikke fordi vi brokker os på vores egne vegne. Det er faktisk, fordi vi er overbeviste om, at de her tiltag er med til at give en dårligere skole," siger Anders Bondo Christensen.
Han mener også, at problemet skyldes politikeres negative holdning til folkeskolelærere.
"Politikerne har talt direkte ned omkring faget. Og når lærerne også begynder at føle, at det har bliver for surt, så bliver det altså uendeligt svært at få det her vendt," siger han.
mkr