Uffe Ellemann svarer i dag i Berlingske Tidende de kritikere, der i går beskyldte ham for at give efter over muslimske krav om indskrænkning af ytringsfriheden.
Uffe Ellemann skrev i går i avisen, at tegningerne af Muhammed var med til at indskrænke ytringsfriheden de steder, hvor den i forvejen havde de ringeste kår. Det høstede han kritik for, ikke bare fra SF's formand Villy Søvndal, men også fra personer i den borgerlige lejr.
Ifølge den tidligere udenrigsminister havde kritikerne misforstået hans pointe, og troet at han var modstander af genoptrykningen af tegningerne.
"Som redaktør ville jeg selv have trykt den pågældende tegning (Muhammed med en bobme i turbanen, red.) som et naturligt led i den journalistiske dækning af mordplanerne. Men den ubehagelige pointe er, at tegningen er med til at minde den muslimske verden om den oprindelige karikaturkrise," siger Uffe Ellemann-Jensen til Berlingske Tidende.
"Kritikerne forholder sig ikke til min egentlige pointe, nemlig at de danske karikaturer er blevet brugt som udgangspunkt for en begrænsning af ytringsfriheden i den arabiske verden, hvor vi ellers kunne ønske os en mere demokratisk udvikling," siger han.
Han nævner konkret hvordan Den Arabiske Liga netop har vedtaget nye skrappere regler for TV-stationers anvendelse af satire i både religiøse og politiske spørgsmål.
Krisen har bidt sig fast
I sin kommentar i går skrev Uffe Ellemann hvordan nogen har følt et behov for at demonstrere deres ytringsfrihed, selvom den ikke er truet her i landet, og han beskrev, hvordan han ved et møde i Cairo i sidste uge måtte svare på spørgsmål vedrørende de danske avisers genoptrykningen af tegningerne.
"Protesterne i den muslimske verden mod genoptrykningen af karikaturen af profeten med en bombe i turbanen viser, at krisen som følge af provokationen for to et halvt år siden, hvor de 12 tegninger oprindeligt blev bragt, ikke er overstået, men at den har bidt sig fast," siger han.
Ifølge Uffe Ellemann-Jensen har kun ekstremisterne gavn af at krisen optrappes, og at den nuværende krise kun kan løse ved at udvise hensyn.
"Så deres værdier kan eksistere side og side med vores værdier," siger Ellemann til Berlingske Tidende.
[email protected]