Danske kræftpatienter må væbne sig med tålmodighed, før de kan komme i behandling. Det bliver ifølge sygehuse, eksperter og Danske Regioner konsekvensen af, at patienter med åreknuder, brok, diskusprolaps og andre lidelser, der
ikke er livstruende, fra 1. oktober har krav på at blive behandlet
inden en måned.
"Min vurdering er, at vi vil få længere ventelister for kræftpatienter," siger en af landets førende eksperter i sundhedsøkonomi, direktør i Institut for Sundhedsvæsen Jes Søgaard til Politiken.
I dag skal kræftpatienter allerede vente i flere måneder fra den første undersøgelse og frem til en læge kan behandle dem. Undersøgelser har vist, at en kræftknude kan vokse og sprede sig på få uger, og ifølge Kræftens Bekæmpelse koster ventetiden et liv om dagen.
"Det kan ikke undgås"
Der vil især blive længere køer til skanninger, når sygehusene nu skal sikre, at selv sygdomme, der ikke er livstruende, kan blive behandlet inden en måned. Derfor bliver de pisket til at fremrykke skanninger af patienter, der skal opereres i knæet eller hoften, så de kan tilbyde patienten behandling inden måneden er gået.
Hvis det offentlige sygehus ikke overholder tidsfristen, må patienten sendes til et privat sygehus. De offentlige sygehuse sidder på markedet for billig behandling og de private sygehuse er ofte dobbelt så dyre. Derfor gør de offentlige sygehuse alt, hvad de kan, for at skubbe patienter frem i køen. Og det går ud over kræftpatienterne, der må vente længere.
"Det kan ikke undgås," siger Rigshospitalets direktør Jørgen Jørgensen.
Økonomisk straf
Denne vurdering støttes af Bent Hansen (S), formand for Danske Regioner, der har som hovedopgave at drive sygehusene.
"Det enkelte hospital vil gøre alt for at nå at behandle patienter med ikke livstruende lidelser inden en måned. Ellers bliver de straffet hårdt rent økonomisk," siger han og fortsætter:
"Et folketingsflertal har besluttet, at jo mindre man fejler, jo mere sikker er man på at komme hurtigt i behandling."
[email protected]
"Min vurdering er, at vi vil få længere ventelister for kræftpatienter," siger en af landets førende eksperter i sundhedsøkonomi, direktør i Institut for Sundhedsvæsen Jes Søgaard til Politiken.
I dag skal kræftpatienter allerede vente i flere måneder fra den første undersøgelse og frem til en læge kan behandle dem. Undersøgelser har vist, at en kræftknude kan vokse og sprede sig på få uger, og ifølge Kræftens Bekæmpelse koster ventetiden et liv om dagen.
"Det kan ikke undgås"
Der vil især blive længere køer til skanninger, når sygehusene nu skal sikre, at selv sygdomme, der ikke er livstruende, kan blive behandlet inden en måned. Derfor bliver de pisket til at fremrykke skanninger af patienter, der skal opereres i knæet eller hoften, så de kan tilbyde patienten behandling inden måneden er gået.
Hvis det offentlige sygehus ikke overholder tidsfristen, må patienten sendes til et privat sygehus. De offentlige sygehuse sidder på markedet for billig behandling og de private sygehuse er ofte dobbelt så dyre. Derfor gør de offentlige sygehuse alt, hvad de kan, for at skubbe patienter frem i køen. Og det går ud over kræftpatienterne, der må vente længere.
"Det kan ikke undgås," siger Rigshospitalets direktør Jørgen Jørgensen.
Økonomisk straf
Denne vurdering støttes af Bent Hansen (S), formand for Danske Regioner, der har som hovedopgave at drive sygehusene.
"Det enkelte hospital vil gøre alt for at nå at behandle patienter med ikke livstruende lidelser inden en måned. Ellers bliver de straffet hårdt rent økonomisk," siger han og fortsætter:
"Et folketingsflertal har besluttet, at jo mindre man fejler, jo mere sikker er man på at komme hurtigt i behandling."
[email protected]
