Det kan være svært at føre efterforskning af økonomiske
forbrydelser og svindel med offentlige midler, hvis det involverer
Udenrigsministeriet. Det har bagmandspolitiet måtte sande. Halvandet års kamp
for at afhøre fire medarbejdere i Udenrigsministeriet og få udleveret
dokumenter, som er centrale for efterforskningen af olie-for-mad skandalen i
Irak, har endnu været forgæves. Dermed kan bagmandspolitiet ifølge Jyllands-Posten
endnu ikke føre sag mod de 17 danske virksomheder, der er anklaget for at sende
penge til Saddam Husseins Irak-styre.
"Vi kan ikke gøre mere. Der er ingen klageadgang. Det er en
beslutning, der er truffet af Udenrigsministeriet," siger chefen for
Bagmandspolitiet, Jens Madsen, til Jyllands-Posten.
Sagen eksploderede i Danmark, da Grundfos offentligt
erkendte at have betalt millioner af kroner til Saddam-styret for at få
eksportordrer. I oktober 2005 fastslog undersøgelseskommision under FN, at 21
danske virksomheder havde været blandt de flere end 2000 virksomheder verden
over, som havde svindlet næsten to mia. kr. ud af FN's båndlagte Irak-konto.
Siden
september 2006 har Bagmandspolitiet forsøgt at rette efterforskning mod 17 af
de 21 virksomheder med henblik på at rejse retssag og få de ulovlige gevinster
ved svindleriet konfiskeret. I den forbindelse har det været essentielt at
vide, hvad Udenrigsministeriet vidste om forbrydelserne, mens de stod på, men
det har vist sig at være en tung opgave. I starten af 2006 anmodede Statsadvokaten
for Økonomisk Kriminalitet (bagmandspolitiet) om lov til at afhøre fire
navngivne embedsmænd under Udenrigsministeriet. En anmodning de endnu ikke har
fået svar på. Derudover har de fået afslag på at få udleveret dokumenter, som
er centrale for efterforskningen.
Chefjurist i Udenrigsministeriet, Peter Taksøe-Jensen, forklarer den lukkede opførsel med "hensyn til statens sikkerhed og hensynet til fremmede magter" overfor Jyllands-Posten.
hsh
