Tvivlsom effekt af overvågning og knivforbud

Christiansborgs retspolitikere bryder i disse dager hjernerne for at komme med forslag til, hvordan antallet af knivstikkerier og anden livsfarlig ...

Slettet Bruger,

08/01/2008

Christiansborgs retspolitikere bryder i disse dager hjernerne for at komme med forslag til, hvordan antallet af knivstikkerier og anden livsfarlig vold kan nedbringes. Men selv om deres hensigter er gode, så er det tvivlsomt om øget overvågning og et totalt knivforbud, de to bud, der for alvor er i spil, har en effekt. Det skriver Nyhedsavisen.

"Om der er overvågning eller ej, er ikke noget, voldsmanden tænker på i situationen. Det kan være godt til at opklare forbrydelser, men vi tror ikke på, at overvågning har den store præventive effekt," siger projektleder Henning Maigaard fra Det Kriminalpræventive Råd til Nyhedsavisen.

Heller ikke knivforbuddet kan forventes at give det helt store. De knive, der bliver brugt til kriminalitet er nemlig allerede forbudt.

"Hovedparten af de knive, vi møder, er over de syv centimeter eller af en kaliber, der ikke bør være med på et værtshus. Man risikerer samtidig at kriminalisere folk," siger Per Larsen, der er chefpolitiinspektør i Københavns Politi.

Per Larsen påpeger dog, at et totalforbud vil lette politiets arbejde med at visitere for knive.

[email protected]

Kilde: