Af Jeanette Serritzlev
To stykker frugt og gratis kaffe er blandt de 66 tiltag, som skal stoppe forsvarets personelflugt. Men selv om det er ganske rart med grønne æbler til kaffen, skal der mere til. Mere ledelse og mindre personelforvaltning. Og mere i løn, når krigen kalder.71 officerer og 449 befalingsmænd og konstabler har forladt hæren i år. Som det er nu, er afgangen af officerer større end optaget. Det kan ikke dækkes ind under "udfordring". Det er et problem.
Lederen på 180Grader mandag den 28. april kommer med en gammelkendt provokation: Hvad skal vi med et forsvar, når vi ikke har nogen konventionel fjende at forsvare os imod? Der står bl.a.:
"Den tredje mulighed er, at vi siger 'skidt pyt, vi har jo slet ikke brug for et forsvar i disse år - hvem skulle angribe os'. Det sidste er måske slet ikke så skidt en tanke. Vi får end ikke brug for Glistrups telefonsvarer, der siger, 'vi overgiver os' på russisk ..."
Det er rigtigt, at vi ikke lige går og forventer en landsætning i Køge Bugt, men det er naivt at tro, at vi kan lukke og slukke butikken - og så bare genåbne den, hvis der ser ud til at blive brug for varerne.
At deltage i internationale operationer er også en del af at beskytte vores eget land. Så lad os nu forholde os til virkeligheden, som den er.
De tre primære årsager til afgangen angives i en rapport til at være, i prioriteret rækkefølge, udsendelser, løn og dårlig ledelse. Lad os se på de tre punkter enkeltvis.
Årsag 1: Udsendelser
Betyder det, at vi har et forsvar med soldater, der ikke vil udsendes? Nej, det gør det ikke. Men det betyder, at der er soldater, som er meget hårdt udsat og bliver udsendt igen og igen. Det er klart, at en udsendelse på et halvt år og forudgående missionsorienteret uddannelse kræver meget - også i form af velvilje fra familien.
Her kunne en mere fleksibel tilgang til udsendelsesperioden måske hjælpe - i de tilfælde, hvor de seks måneder sagtens kan deles mellem to personer.
Den politiske målsætning er at have 2.000 soldater udsendt ved udgangen af 2009. P.t. er ca. 1.300 udsendt (kilde: forsvaret.dk/fko). Det kræver mere end almindelig god fantasi at forestille sig dette løst problemfrit, når det allerede nu kan være svært at finde nok.
Den konservative forsvarsordfører, Tom Behnke, talte i Deadline søndag den 27. april for at genindføre reserveofficersuddannelsen. Det er klart, at en fornyet tilførsel af reserveofficerer vil kunne betyde et mindre træk på linjeofficererne. Så lad os da håbe, at Behnke ikke nøjes med at sige det i Deadline, men fortsætter med at sige det flere gange og flere steder.
Årsag 2: Lønforhold
Selv om ny løn er indført, er der stadig meget langt til en reelt individuel lønforhandling, som vi kender det fra store dele af det private arbejdsmarked.
Der er for meget fagforeningstankegang i lønningerne, hvilket både for militært og civile ansatte kan virke hæmmende for lysten til virkelig at gøre en forskel.
For hvorfor skulle man?
Forsvaret lider af mange vakante stillinger. Det betyder, at de folk, der er tilbage, selvsagt må løbe stærkere for at få opgaverne løst. Nogle af dem får merarbejdet udbetalt; en stor del afspadserer. Enten efter eget ønske, eller fordi det er den måde, man tilstræber at afvikle merarbejde på.
Det er jo helt håbløst. Vi kender det også fra politiet, der længe efter det afholdte EU-topmøde var på nedsat kraft, fordi betjentene skulle afspadsere.
Opgaverne forsvinder jo ikke, fordi man holder sig væk fra arbejdspladsen. De ligger og venter. Så bunken er endnu større, når man kommer tilbage, og dermed allerede er bagud. Og kollegerne, der er på arbejde, må endnu engang tage en ekstra tørn. Som så skal afvikles ...
Det er skræmmende, hvor simpelt det ville være at løse store dele af systemets inerti. Men det her er ikke "systemets skyld". Her kræver det politisk vilje - og med dertil medfølgende pose penge.
Endelig ville bedre forhold for de udsendte soldater også forekomme rimeligt. Om der skal være fuld skattefrihed eller ej, kan man altid diskutere - men når det er forholdene for udsendte i Udenrigsministeriets tjeneste, kan det da være svært at se, hvorfor soldaten i Helmand skal nøjes med et tillæg.
Årsag 3: Dårlig ledelse
Helt grundlæggende har forsvaret behov for at fokusere mere på moderne ledelse frem for på personelforvaltning. Med vægt på forvaltningen.
Der var engang, hvor et job i forsvaret var et valg for livet. Og hvor konen gik hjemme og derfor fulgte med, når det var opbrudstid, og et nyt tjenestested ventede. Sådan er det ikke længere. Konen har nu (oftest) ikke bare et job, men kan i mange tilfælde også meget vel være den, der tjener mest. Og hvor er argumentet så for at bryde op og flytte til Frederikshavn?
I ligestillingens navn skal jeg understrege, at det naturligvis også kan være konen, der er officer ...
For et par år siden talte jeg med en ældre officer, en i øvrigt god kollega, der havde flyttet tjenestested mange gange. Om det var 10 eller 15, erindrer jeg ikke. Til gengæld står erindringen meget klar, da han beskrev, hvad det havde betydet for børnene. De var bestemt, mente han, blevet stærkere af det og var blevet vænnet til samme omstillingsparathed som han selv.
Han beskrev også situationen, når de skulle skifte skole. "Ja, de græd da lidt de første dage, men så gik det jo over."
Jeg tror, at der er længere mellem de 30-35-årige fædre i dag, der ser helt på det på den måde. Selvfølgelig nytter det ikke noget at vælge officersgerningen og insistere på ikke at ville flytte sig overhovedet. Men derfra og til at acceptere, at familien med jævne mellemrum må rykke teltpælene op, det bliver det sværere og sværere at få folk til. Tillad mig lidt arrogant at sige; i hvert fald de gode folk, som med lethed vil kunne finde et vellønnet lederjob på det private arbejdsmarked.
Som lederen her på 180Grader skriver, har vi ikke brug for Glistrups telefonsvarer, hvor beskeden er oversat til russisk. Vi har brug for et moderne, velfungerende forsvar, der kan være et attraktivt karrierevalg, og som forstår at holde på de gode folk. Det gøres ikke med to grønne æbler om dagen.
Jeanette Serritzlev er cand.mag. i dansk og informationschef i Totalforsvarsregion København
