Af David Karsbøl
Det er ikke hver dag, man oplever, at en ny nation bliver født, men når det sker, er det sædvanligvis noget, som liberale bør finde værd at fejre. Småt er godt, når det gælder nationer, og Kosovo er i denne forstand en god nation. Med kun 2.2 millioner indbyggere og knap 11.000 kvadratkilometer, under halvdelen af Danmarks størrelse.Når en nation er så lille, vil den sjældent være i stand til at have en tilstrækkeligt diversificeret arbejdsdeling til, at den kan producere de fleste ting selv til lave omkostninger. Med andre ord vil den af omkostningsmæssige årsager være tvunget til at forfølge en frihandelspolitik i dens omgang med omverdenen.
Tilsvarende gælder, at en lille nations borgere relativt omkostningsfrit (både i økonomisk og i kulturel/social forstand) vil være i stand til at flytte til et andet land, hvor forholdet mellem skatter og offentligt serviceniveau er mere rimeligt. Af hensyn til deres skattegrundlag er små nationer derfor tvunget til at have relativt lave skatter og et godt offentligt serviceniveau.
Gadernes altid travle og uregulerede forretningsmænd solgte i går i Pristina T-shirts med påskriften: "Uafhængighed er bedre end sex". Og det er lige før, at der kan være noget om det. For statistikken taler sit tydelige sprog; Singapore, Macau, Hong Kong, Schweiz, Liechtenstein, Andorra, Monaco og Luxembourg er alle små nationer, som er betragteligt rigere end deres nabolande. Omvendt gælder, at store lande ofte i kraft af deres størrelse eliminerer den sunde internationale konkurrence om at tilbyde lave skatter og god service til sine borgere.
Den Europæiske Union er eksempelvis en klar kartellisering af statslige serviceydelser og rammerne herfor. Indtil nu har vi ikke set en egentlig skattemæssig overbygning i EU's politik, men stærke kræfter arbejder for noget sådant, og med EU's udvidelser kan det nu ske uden alvorlige tab af skatteprovenuer, fordi mulighederne for skattely bliver mere og mere indskrænkede, og idet de kulturelle og sociale omkostninger ved at flytte ud af EU stiger, jo længere væk man er tvunget til at flytte.
Liberale bør derfor opmuntre til decentralisering via skabelsen af nye nationer. Selv den ikke-terroristiske baskiske separatistbevægelse bør have vores støtte, selvom den er mere eller mindre socialistisk, fordi en baskisk stat med tiden nødvendigvis vil blive tvunget til at føre en liberal politik mht. skatter, frihandel etc.
Hvis Langeland mener, at de i højere grad kan forbedre og beskytte deres kulturelle særpræg, deres økonomiske fremtid, bør langelænderne kunne løsrive sig fra Danmark. Skåne skal kunne løsrive sig fra Sverige, og Tjetjenien bør kunne opnå uafhængighed fra Rusland. Rundt omkring i verden er der massevis af småsamfund, som pga. historiske tilfældigheder og urimeligheder har mistet retten til at definere deres egen fremtid og samtid.
En god del af disse småsamfund findes i det tidligere Sovjetunionen, og derfor er det heller ikke mærkeligt, at det er den russiske præsident Putin og hans udenrigsminister, som har ytret den vægtigste kritik af Kosovos løsrivelse fra Serbien. De frygter, at den bølge af "orange revolutioner", som effektivt kappede de Rusland-tro bånd i tidligere Sovjetrepublikker, kan samle yderligere momentum og inspirere en række løsrivelsesbevægelser indenfor Ruslands grænser.
Når den russiske udenrigsminister derfor argumenterer imod Kosovos løsrivelse med begrundelsen, at det vil gå ud over serbisk-sindede blandt Kosovos indbyggere (under 10 % af befolkningen), må man blot spørge, hvorfor et sådant argument ikke også skulle gælde for resten af Kosovos indbyggere, når han ønsker, at disse skal tvinges til at være en del af Serbien.
For liberale vil det altid gælde om at minimere statens samlede overgreb på befolkningen. Løsrivelse er formentlig den mest effektive af alle politiske strategier med dette mål. Derfor må vi ønske Kosovo tillykke med dets første fødselsdag.
David Karsbøl er cand. polit. og arbejder i en investeringsbank
