Skaf jer 40 procent kvinder i jeres bestyrelser, ellers bliver i tvangsopløst! Det er ifølge Information beskeden fra Socialdemokraternes formand, Helle Thorning-Schmidt, til landets børsnoterede virksomheder.
"Det går for langsomt med ligestillingen i bestyrelseslokalerne. Vi har set i Norge, at det lille skub, som blev givet via lovgivning, virkede. Derfor skal vi i gang i Danmark," siger Helle Thorning-Schmidt til Information.
Hendes forslag er netop en kopi af en norsk lov, som trådte i kraft ved årsskiftet. Den har i Norge medført, at det er i dag kun er 12 ud af 500 selskaber, som ikke lever op til kvoten på de 40 procent kvindelige bestyrelsesmedlemmer. I Danmark, hvor virksomhederne må sammensætte bestyrelsen, som de selv finder bedst, er det ifølge Berlingske Nyhedsmagasin 5,6 procent af bestyrelsesmedlemmerne i de børsnoterede virksomheder, som er kvinder.
Helle Thorning-Schmidts forslag møder dog ikke stor opbakning udenfor en snæver kreds af potentielle kvindelige bestyrelsesmedlemmer.
"Nordmændene har fået en masse kvinder ind, men det er ikke det samme, som at de har fået fat i de bedste kompetencer. Og det er kompetencerne, det må dreje sig om," siger Bolette Christensen, vicedirektør i Dansk Industri.
Medlem af bestyrelsen i Danske Bank og professor ved CBS Majken Schultz afviser også kvoter. De vil blot sikre, at kvinderne bliver valgt på baggrund af deres køn, og det aftvinger ikke den fornødne respekt, mener hun.
"Men virksomhederne bør foretage en mere systematisk søgning efter kvinder," siger hun og peger på, at der skal argumenteres for kompetencer, når bestyrelsesposterne skal besættes: "Så det ikke bare bliver 'ham jeg kender'. Det vil gavne kvinderne," mener Majken Schultz ifølge Information.
[email protected]