Muhammed-tegningerne var et tiltrængt pust i debatten og var med til at sætte fokus på den vigtige ytringsfrihed. Det er budskabet fra Thor Pedersen, der i dag skal tale for 600 nye danske statsborgere på Christiansborg.
Det skriver Berlingske Tidende.
"Det er ikke ulovligt at være uhøflig. Det kan være uklogt til tider, men det er ikke ulovligt. Ytringer kan få folk til føle sig indignerede, men det kan også måske ligefrem bidrage til forståelsen af livet, at man siger, hvad man mener. Sådan var det jo også dengang nogen sagde, at Jorden ikke var flad. Det viste sig jo, at det var godt, at nogen sagde, at Jorden ikke var flad," siger Thor Pedersen til Berlingske Tidende.
Også i forhold til den omdiskuterede Koran-film af den hollandske parlamentariker Geert Wilders er Thor Pedersens opfattelse klar. Kan man ikke lide lugten i bageriet, kan man jo lade være med at gå til bageren.
"Folk kan lade være med at se Wilders-filmen, det må folk selv om. Det er meget enkelt. Der er da mange ting, jeg synes er noget bras, og så ser jeg det ikke. Jeg opsøger det heller ikke. Folk skal have lov til at se det, de gerne vil se, og så kan man jo fravælge det, man ikke gider kigge på," udtaler folketingsformanden.
Thor Pedersen erklærer sig overrasket over at have hørt ordet 'men' brugt så ofte i forbindelse med ytringsfrihed under Muhammed-krisen. Og så glæder han sig ellers til at fejre 'statsborgskabsdagen' på Christiansborg i dag.
"Mange nye statsborgere har levet i et samfund, hvor det måske ligefrem var forbudt at ytre sig. Men det har de tilvalgt nu, og derfor er det rigtig vigtigt at fejre de nyeste danske statsborgere," siger Thor Pedersen til Berlingske Tidende.
[email protected]