Mindst to udlændinge med dansk opholdstilladelse og familie i Danmark er blevet udvist uden at have været for en dommer. Udvisningerne er ikke blevet begrundet, bortset fra, at myndighederne mener, at de er til fare for landets sikkerhed. Det skriver Politiken.
De to udlændinge kan udnytte Grundlovens bestemmelser og få deres afgørelse prøvet ved en domstol. Men det vil ikke blive en normal retssag, da myndighederne ikke vil udlevere begrundelsen til en domstol. Kun Politiets Efterretningstjeneste, Justitsministeriet og Integrationsministeriet kender begrundelsen.
Den administrative udvisning er fuldt ud lovlig efter udlændingelovens paragraffer 45 og 25, der blev indført i forbindelse med terrorpakken i 2001. Hverken PET, de to ministerier eller Flygtningenævnet vil kommentere sagerne, end ikke oplyse, om der har været andre.
I strid med retssamfundet
Sagen vækker bekymring hos flere jurister. Formanden for landets forsvarsadvokater, Henrik Stagetorn, mener således, at hemmelige udvisninger ikke er i overensstemmelse med et retssamfund.
"Vi taler om folk, der har fået opholdstilladelse og levet i Danmark i mange år, men som altså ikke får en rettergang som alle andre. Det er efter min opfattelse i strid med menneskerettighedskonventionens helt grundlæggende bestemmelser om, at man er uskyldig, indtil ens skyld er bevist ved en retssag," siger Henrik Stagetorn til Politiken.
Juristen Jonas Christoffersen, Københavns Universitet, henviser til en lignende sag fra Bulgarien, som Menneskerettighedsdomstolen for flere år siden kendte i strid med menneskerettighederne.
[email protected]