Svenskere: Tæt på Danmark - flere druksygdomme

Slettet Bruger,

21/06/2007

Vort broderfolk mod nord har svært ved at holde sig i skindet. Jo tættere de bor på København og de billige øl, jo flere penge skal de svenske sygehuse bruge på at behandle dem for alkoholrelaterede sygdomme, viser en ny undersøgelse. Den er offentliggjort i det svenske lægetidsskrift Läkartidningen og viser, at omkostningerne falder med 8,7 procent for hver 10 kilometer man bevæger sig fra den danske grænse, skriver Nyhedsavisen.

"Mindsket afstand til den danske grænse lader til at øge udgifterne til alkoholbehandling," skriver en af rapportens forfattere, professor Johan Jarl.

Ifølge forfatterne skyldes det den billige danske sprut, der drager tørstige svenskere. Der var nemlig ingen forskel i alkohol-relaterede udgifter i sydsvenske kommuner i 1998. Det var først i 2003 at der viste sig en forskel.

Øget import af alkohol
" Det tyder på, at den øgede importkvote påvirker forbruget af alkohol," skriver forskerne, der påpeger at Sverige i 1995 lempede på begrænsningerne for, hvor meget alkohol der kunne passere grænsen.

Det fremgår ikke af omtalen af undersøgelsen, om der er taget højde for, at Sydsverige har højere arbejdsløshed end resten af landet. Arbejdsløshed har stor betydning for risikoen for at udvikle alkoholrelaterede sygdomme.

mkr

Kilde: