I dag besøger den iranske udenrigsminister, Manouchehr Mottaki, Sverige, og det får flere svenske organisationer, heriblandt Svenska PEN og Reportrar utan gränser, til at forlange, at udenrigsminister Carl Blidt overfor Mottaki tager afstand fra regimets behandling af kvinder.
"Vi tager ikke stilling til, om regeringen skal lade være med at tage imod Irans udenrigsminister, selvom der finder medlemmer, der mener det. Derimod vil vi fremføre vore protester mod regimet," siger ordførende i Sveska PEN, Björn Linnell, til Svenske Dagbladet.
Han påpeger især overfaldene på en række medlemmer af kvindebevægelser og senest revolutionsdomstolens idømmelse af flerårige fængselsstraffe til to ledere af den iranske kvindebevægelse.
Men det er ikke kun undertrykkelsen af kvinder, der ifølge Björn Linnell bør tages op på mødet mellem de to udenrigsministre. Også sager om ytringsfrihed og homoseksuelles rettigheder bør Carl Blindt konfrontere sin iranske kollega med.