Sprogudvalg: Der skal ikke lovgives om sproget

"Laissez faire, laissez passez, le monde va de lui-même," sagde franske frimarkedsøkonomer i 1800-tallet, hvilket kan oversættes til, "lad dem gør...

Slettet Bruger,

07/04/2008

"Laissez faire, laissez passez, le monde va de lui-même," sagde franske frimarkedsøkonomer i 1800-tallet, hvilket kan oversættes til, "lad dem gøre, lad dem komme forbi, verden går af sig selv". Og det er også konklussionen i den 146 sider lange rapport om det danske sprog, som sprogudvalget i dag afleverer til politikerne på Christiansborg.

Der er ifølge sprogudvalget ikke nogen grund til at lave en overordnet sprog-lov til bevarelse og beskyttelse af det danske sprog, for dansk er nemlig ikke et truet sprog, når det gælder den almindelige tale og skrift, vurderer et enigt udvalg ifølge Kristeligt Dagblad.

Det er man lettet over i Dansklærerforeningen, hvor man havde frygtet, at udvalget ville anbefale en lov, der isolerede det danske sprog fra at udvikle sig.

"Jeg er meget lettet over, at udvalget åbenbart også har vurderet, at det danske sprog er stærkt nok til at stå fast i en globaliseret tidsalder. Vi har meget med sproget at gøre hver dag og oplever ikke, at det er truet, det lever tværtimod og udvikler sig sundt. Derfor er det godt, at udvalget ikke har givet efter for den misforståede overbevisning hos nogen, at dansk enegang ville gøre vores sprog stærkere," siger Dansklærerforeningens formand, Thomas Frandsen, til Kristeligt Dagblad.

Dansk Folkepartis Søren Krarup er derimod skuffet. Han havde håbet, at udvalget ville anbefale en lov, som kunne bremse det danske sprogs internationalisering:

"Jeg kan ikke se nogen grund til en sådan defensiv afmagt. Dansk er sproget her i landet, det er grundlaget for vores eksistens. Vi ophører med at være danske, og bliver fremmede over for hinanden og vores historie uden vores sprog. Derfor er der god grund til at tage loven i brug og tale med store bogstaver over for denne form for fedterøveri for globaliseringen."

[email protected]

Kilde: