Spørgsmål til forsvaret: Hvorfor 80 procent? Svar: Bare fordi

Da forsvarstoppen i 2001 anbefalede politikerne at købe 14 nye redningshelikoptere for tre mia

Slettet Bruger,

22/03/2008

Da forsvarstoppen i 2001 anbefalede politikerne at købe 14 nye redningshelikoptere for tre mia. kr., hævdede man, at det nye isenkram ville kunne flyve 80 procent af tiden. I virkeligheden har det vist sig, at helikopterne er på værksted 70 procent af tiden, og nu viser et hemmeligt notat fra Forsvarsministeriet, som Ritzaus Bureau er i besiddelse af, at militæret ikke aner, hvordan det centrale krav om 80 procent er udregnet.

"Forsvaret har oplyst, at det ikke har været muligt at identificere, hvordan de eksakte værdier på 85 og 80 procent er genereret," hedder det ifølge Ritzau blandt andet om kravene, der af forsvaret selv betegnes som forudsætningerne "forud for valg af helikopter".

Fra forsvarets side forklarer man nu, at man har tallet fra erfaringerne med en helt anden helikopter samt oplysninger fra leverandøren af den nye, men den forklaring fremgår ikke af Forsvarsministeriets notat fra 20. februar i år, og ministeriet konkluderer ligefrem, at forsvaret ikke har kunnet dokumentere, hvordan det er beregnet.

Politikerne på Christiansborg er dybt forundrede over sagen og kræver en forklaring.

"Det er rystende, at man går ind i et projekt på baggrund af tilfældigheder og tal, der tilsyneladende er grebet ud af luften," siger SF's forsvarsordfører, Holger K. Nielsen, til Ritzau.

[email protected]

Kilde: