Solen skinner fra en skyfri himmel, og det får DSB til at sætte farten ned på togene på to strækninger i Jylland. Det drejer sig om strækningerne mellem Fredericia og Aalborg og mellem Lunderskov og Fredericia, hvor hastighedene er sat ned til 80 km/t, skriver Ritzau.
DSB kører allerede efter en såkaldt "varmekøreplan" med færre afgange - også de dage, hvor regnen står ned. Men nu får solen dem altså til at køre med ekstra forsinkelser.
Det medfører en ekstra rejsetid på 30 minutter mellem Fredericia og Århus og mellem Århus og Aalborg, ligesom rejsende mellem Esbjerg og Lunderskov må regne med at tilbringe 15 minutter mere i toget.
Også mandag og tirsdag er der udsigt til forsinkelser på InterCity-tog og InterCityLyn-tog samt på regionaltogene på Lille Syd mellem Roskilde, Køge og Næstved, EuroCity-togene og i mindre grad S-togene i hovedstadsområdet.
[email protected]