Socialdemokratisk finansudspil er "usædvanligt", "overraskende" og "interessant"

Slettet Bruger,

15/09/2007

Mens VK-regeringen lægger op til en stigning i det offentlige forbrug på 1,7 procent til næste år, holder socialdemokraterne sig på 1,5 procent i deres finanslovsudspil.

"Det er overraskende og usædvanligt. Et hovedformål for den
forhenværende regering med Poul Nyrup, Mogens Lykketoft og Marianne
Jelved i spidsen var at udvise økonomisk ansvarlighed. Mens VK har
søgt at vinde indpas på det traditionelt S-dominerede velfærdsområde,
vil Socialdemokraterne nu spille på den borgerlige banehalvdel, der
handler om økonomisk tilbageholdenhed," siger lektor i statskundskab Lars Bille til Information.

Også økonomiprofessor ved Aarhus Universitet Martin Paldam er overrasket over det socialdemokratiske udspil. Normalt er det nemlig den siddende regering, der opfører sig mest økonomisk ansvarligt.

"Derfor er situationen interessant. Men derudover er det ikke den
store forskel på 1,5 og 1,7, og besparelser har det med at fordampe,"
udtaler han.

Signalværdi
Paldams professorkollega i økonomi Hans Jørgen Whitta-Jacobsen er enig i, at den formindskede socialdemokratiske forbrugsiver er usædvanlig. Samtidig maner han dog til besindighed. Udspillet er mere et udtryk for "signalværdi", mener han.

"Ser vi på de faktiske vækstrater, er det hidtil ikke lykkedes nogen
at styre dem," siger Whitta-Jacobsen.

Fra 2009 og frem lægger socialdemokraterne igen op til en højere vækst i forbruget end VK-regeringen.

[email protected]

Kilde: