Socialdemokraterne har brug for en blå skole

Hvis Socialdemokraterne skal gøre sig forhåbninger om at komme til magten, må ledelsen modsætte sig fristelsen til at vende tilbage til fordums rød...

Slettet Bruger,

30/01/2008

Hvis Socialdemokraterne skal gøre sig forhåbninger om at komme til magten, må ledelsen modsætte sig fristelsen til at vende tilbage til fordums røde politik. Sådan lyder anbefalingen fra Jørgen Elikofer, tidligere folketingskandidat og kredsformand for Socialdemokraterne, i en kommentar i Berlingske Tidende.

Københavns overborgmester Ritt Bjerregaard (S) vil med dannelsen af fraktionen "Den Røde Skole" trække den Socialdemokratiske politik i en ny retning. "Men rød skole er lige nøjagtig ikke svaret på det manglende regeringsskifte efter valget i november. Tværtimod," skriver Jørgen Elikofer i Berlingske Tidende.

Frygt for offentligt overforbrug
Han kritiserer tidligere S-ledelser, der "altid fik blød mave, når SF voksede, uden at S voksede med og derfor suboptimerede i eget bagland ved at udsende røde signaler, der lokkede SF-stemmer tilbage til S." For at vinde regeringsmagten, må Socialdemokraterne derimod trække stemmer over midten, mener han.

"For at blive inden for metaforens rammer kan man sige, at det tværtimod er blå skole, der skal til," skriver Jørgen Elikofer. Han peger på, at analyser foretaget efter valget viser, at VKO-blokkens vælgere fravalgte Socialdemokraterne på grund af "utryghed og usikkerhed om ansvarlighed, en uklar, svingende kurs siden nederlaget i 2001, frygt for økonomisk uansvarlighed og offentligt overforbrug, manglende ledelseserfaring, venstredrejning og mangel på kontraktpolitik," som han skriver i Berlingske Tidende.

[email protected]

Kilde: