I Københavns Kommune er man i den besynderlige situation, at man kan få flere offentligt ansatte uden at bruge flere penge. Her har man nemlig ansat seks mand til at undersøge, om folk nu også er berettigede til at modtage de offentlige ydelser, som de gør. Og kontrolgruppen fanger så mange snydere, at de mere end rigeligt tjener deres egen løn ind. Det skriver Berlingske Tidende.
Faktisk afslørede gruppen sidste år så mange tilfælde af fusk med børnetilskud, boligsikring, fripladser i daginstitutionerne og andre offentlige ydelser, at den sparede de offentlige kasser for 15 mio. kr. alene det første år efter afsløringerne.
Hver fjerde snyder
Chefen for Høje-Taastrups kontrolgruppe, Ole Seidling, vurderer at hver fjerde modtager af offentlige ydelser, der er tiltænkt enlige forsørgere, kommer uretmæssigt til pengene. Måske endda hver anden. Han undrer sig over, at der ikke er flere kommuner, der forsøger at komme pengespildet til livs.
"Det står langt nede på kommunernes dagsordener, og jeg tror ikke engang, at halvdelen overhovedet har sat folk til det. Men det er også en lang og besværlig sagsbehandling at afsløre folk, og det er samtidig hamrende kontroversielt. Nogle synes, det er at forfølge de svageste i samfundet, og der er sågar borgmestre, som har meldt ud, at der ikke findes snyd i deres kommune," siger Ole Seidling til Berlingske Tidende.
"Ikke til at bære"
En af disse kommuner er Viborg. Socialdirektør Claus Brandt har ikke fravalgt kontrollen, fordi han tror, at der ikke er nogen snydere i hans kommune. Men "i og med at bevisbyrden er uhyggeligt svær at løfte, bruger vi ikke kræfter på at finde dem," som han siger.
Han skønner dog ikke, at omfanget af snyd er særligt stort, og gisper nærmest i telefonen, da han hører om, at 25 eller måske 50 pct. af enlige forsørgere snyder sig til pengene.
"Nej, det ville ikke være til at bære. Måske skulle vi se nærmere på det," siger Claus Brandt.
Både rige og fattige
Og snyderne er at finde i alle samfundslag, siger en kontrolmedarbejder, der ikke ønsker at blive opsøgt af vrede socialbedragere, og derfor optræder anonymt.
"Måske kunne man tænke om nogle grupper i befolkningen, at de kunne da ikke finde på at snyde. Eller at de ikke har brug for at snyde, men jeg har lært, at snyderne findes i alle samfundslag. Blandt de rige og de fattige, de kloge og de mindre kloge, dem med gode job og dem uden. Man skal bare være nysgerrig og bruge sin fantasi," siger hun til Berlingske Tidende.
[email protected]