So long Rosenkrantz-Theil

Slettet Bruger,

24/10/2007

En lang række politikere skal finde ny beskæftigelse efter folketingsvalget. Men allerede ved udskivelsen, kan man konstatere, at 24 medlemmer snart kan skrive eks- foran MF på visitkortet. Det skriver politiken.dk. Blandt de, der ikke genopstiller er lidt usædvanligt denne gang to unge folketingspolitikere. Udover SF´s Morten Homann det Enhedslistens Pernille Rosenkrantz-Theil, kendt for sin skarpe tunge og for at have for lidt styr på, hvem hun skaffer adgang til Christiansborg.

Størst mandefald bliver det i den socialdemokratiske gruppe, hvor 10 medlemmer siger farvel som supplement til de 5, der allerede har forladt Folketinget i den nuværende valgperiode. Den mest prominente iblandt dem er den vragede formandskandidat Frank Jensen. Den tidligere justitsminister er en af i alt 5 tidligere minister, der går ud af tinget nu.

Hos det Radikale Venstre må man undvære Elisabeth Arnold.

Folketinget skal som konsekvens af valget have en ny formand, da den gæve Christian Mejdahl ikke genopstiller. Det samme er tilfældet for tidligere trafikminister Flemming Hansen, der altså fik en ekstrem kort karriere som De Konservatives kulturordfører, en post han fik efter regeringsrokaden for nylig.

[email protected]

Kilde: