Slut med langsommelige kommissioner

Ni år er gået og PET-kommissionen har stadig ikke afleveret sin rapport

Slettet Bruger,

10/02/2008

Ni år er gået og PET-kommissionen har stadig ikke afleveret sin rapport. Det får nu konsekvenser for lignende udredninger i fremtiden. Det skriver B.T. Alle Folketingets partier med undtagelse af Venstre melder sig nemlig klar til stramme tidsfrister for kommende kommissioner for at undgå en gentagelse af PET-kommissionen.

"Man begik dengang en fejl ved ikke at sætte en tidsramme for, hvornår undersøgelsen skulle være færdig. Vi kan ikke tvinge dem til at skynde sig, men vi kan lægge et pres på dem," siger den konservative Tom Behnke til B.T.

Kommissionens arbejde, der skal beskrive efterretningstjenestens arbejde fra Anden Verdenskrigs afslutning og frem til Murens fald i 1989, har indtil videre kostet 57 millioner kroner.

"Det her maner til eftertanke. Jeg synes, det er helt urimeligt, at der er gået så lang tid. Det er også spild af borgernes penge," udtaler DF's Peter Skaarup til B.T.

[email protected]

Kilde: