Skoleformand afviser mundkurv til elever

En fuldstændig fordrejning af sagen

Slettet Bruger,

08/01/2008

En fuldstændig fordrejning af sagen. Sådan lyder det fra Jeff Petersen, formand for skolebestyrelsen på Nr. Asmindrup Skole, da han hører beskyldningerne om, at han skulle have givet sine elever mundkurv. Det beretter politiken.dk.

"Vi har ikke sagt, at eleverne ikke må udtale sig. Vi hverken kan eller vil blande os i, hvad eleverne siger og gør uden for skolen. Vi vil bare ikke have, at pressen løber rundt på vores skole og spørger vores elever om alt muligt," siger Jeff Petersen til politiken.dk.

Holbæk Amts Venstreblad skrev i går, at en række skoler i Oddsherred Kommune har givet eleverne forbud mod at udtale sig om, hvorvidt et skoleskift efter 6. eller 7. klasse er en god eller dårlig idé.

"Må hellere end gerne udtale sig"
"Holbæk Amts Venstreblad ringede til os, fordi de ville spørge vores elever om nogle ting. Så sagde jeg, at det ville vi ikke have, at de gjorde på skolen. Men børnene må hellere end gerne udtale sig efter skoletid," siger Jeff Petersen.

Skoleformanden slår fast, at skolen har fået opbakning fra kommunen, der heller ikke vil have fremmede til at rende rundt på skolen.

"Vores opgave som skole er at undervise vores børn og varetage elevernes tarv. Det er jo ikke et sted, hvor man bare kan komme ind og spørge børnene om alt muligt," siger han til politiken.dk.

[email protected]

Kilde: