Skattevæsen sløser personlige oplysninger væk

Slettet Bruger,

21/11/2007

Den britiske finansminister Alistair Darling måtte i går gå bodsgang over for Underhuset, efter det er kommet frem, at 2 cd'er er mistet i det britiske skattevæsen. Det skriver Jyllands-Posten. Cd'erne indeholder personfølsomme oplysninger om blandt andet bankkonti, sygesikring og informationer om børnechecks.

De personlige data er bortkommet, da en yngre embedsmand brød databeskyttelsesloven og sendte cd'erne med intern post. Dermed er syv millioner britiske familier i fare for identitetstyveri.

Sagen bryder løs kort inden Storbritanien indfører nationale identitetskort. Oppositionen mener, at sagen er et godt bevis på, hvorfor det er er en dårlig ide.

"Regeringen kan ikke betro folks personlige oplysninger," udtaler den konservative finansordfører George Osborne.

Hans bekymring deles af lederen af det britiske datatilsyn Richard Thomas.

"Dette er et ekstremt brud på sikkerheden, og det er ikke første gang det er sket i skattevæsenet. Vi efterforsker allerede to andre brud på databeskyttelsesreglerne," sagde Richard Thomas ifølge Jyllands-Posten.

[email protected]

Kilde: