Skattelettelse vedtaget

Slettet Bruger,

24/10/2007

Regeringens forslaget om lavere skat på arbejde blev i går vedtaget i Folketinget. Med regeringspartierne V og K, Dansk Folkeparti og Ny Alliance bag kunne der skrabes 65 ja-stemmer samen mod oppositionens 49. Skatten for alle lønmodtagere får nu et nøk nedad og ca. 575.000 lønmodtagere skal ikke længere betale mellemskat.

"Jeg glæder mig over, at regeringen igen kan sætte skatten på arbejde ned. Lavere skat på arbejde vil nemlig få flere ind på arbejdsmarkedet og vil motivere flere til at arbejde mere. Vi giver samtidig danskerne lov til at beholde en større del af det, de selv tjener. Endelig bliver gevinsten ved at gå fra overførselsindkomst og i arbejde større," udtaler en glad skatteminister Kristian Jensen i en pressemeddelse.

Resultatet af den reducerede skattebetaling kan ses når danskerne i løbet af efteråret modtager deres forskudsopgørelser.

"SKAT vil i løbet af de kommende dage gøre forskudsopgørelserne for 2008 færdige med de nye skatteoplysninger, fradrag og trækprocenter. Arbejdet med at trykke og udsende de ca. 4,5 mio. forskudsopgørelser strækker sig over 3 uger og starter i begyndelsen af november," forklarer Kristian Jensen.

Den nye lov er en udmøntning af den aftale regeringen indgik med Dansk Folkeparti i september.

[email protected]



Kilde: