Skattekroner til forening skal give andet billede af indvandrere end det fra pressen

Foreningen "Ansvarlig Presse" har fået en bevilling på 430

Slettet Bruger,

22/10/2009

Foreningen "Ansvarlig Presse" har fået en bevilling på 430.000 kroner fra Integrationsministeriet til at folde foredrag på landets skoler om, at pressen giver et forkert billede af borgere med anden etnisk baggrund end dansk. Det skriver journalisten.dk.

Foreningen har allerede afholdt over 300 workshops og foredrag rundt omkring på landets folkeskoler og gymnasier, bl.a. med støtte fra de danske journalister selv via Dansk Journalistforbund. Men de penge er ikke længere nok, lyder det fra foreningen.

"Hvis vi ikke havde fået de penge, så havde vi været nødt til at sige nej til at besøge skoler uden for København, for så havde vi ikke haft råd til transport," siger foreningens næstformand, Aydin Soei, til journalisten.dk og fortsætter:

"Vi argumenterer ikke for, at man skal undlade at skrive om problemer med etniske minoriteter. Vi argumenterer blot for, at man skal bruge folk fra andre etniske grupper i andre typer af historier. Når journalister hører, at etniske minoriteter ikke bliver brugt som kilder i almindelige hverdagshistorier, bliver de tit overraskede, fordi fravælgelsen af kilder, som ikke opfylder identitetskriteriet ikke nødvendigvis foregår særlig bevidst. Jeg har flere gange ved samtaler med journalister oplevet, at de har sagt 'gud ja, det har jeg da også gjort', når det handler om at fravælge kilder, som ikke ligner læserne, seerne eller lytterne. Hvis man som journalist bare slår automatpiloten til uden at reflektere over journalistikkens nyhedskriterier og etik, så risikerer man at lave journalistik, der ikke er særlig ansvarlig," siger Aydin Soei.

Klik her for at læse mere på journalisten.dk

[email protected]

Kilde: