"Sidst på efteråret tager vi fløjlshandskerne af. På det
tidspunkt går vi i gang med en omfattende kontrol, som i tilfælde af snyd kan
blive dyr for både arbejdsgiveren og den pågældende medarbejder," udtaler
Carsten Lund, afdelingsleder i Skattecenter Herning, til Jyllands-Posten.
Skat har i løbet af året holdt en række orienteringsmøder i
fagforeninger for at forklare om reglerne. Og i løbet af sommeren vil alle
ejere af biler på gule plader friholdt for moms modtage en pjece, hvor reglerne
også gennemgås. Så skulle alle kende reglerne og man vil gribe ind over for
dem, der ikke overholder dem.
Hvis Skat opdager at reglerne ikke overholdes kan det koste arbejdsgiveren momsen på bilen og den såkaldte privatbenyttelsesafgift. Medarbejderen vil få et skattesmæk og vil kunne blive beskattet af værdien af fri bil i op til fem år tilbage.
[email protected]