Skat destruerer velfærd

Af Steen Leth JeppesenDebatten om skat og velfærd op til efterårets folketingsvalg var absurd teater

Slettet Bruger,

03/01/2008

Af Steen Leth Jeppesen

Debatten om skat og velfærd op til efterårets folketingsvalg var absurd teater. Skattelettelser eller bedre velfærd blev gjort til tema, og regeringspartierne havde kun ynkelige svar herpå. Medierne akkompagnerede igennem hele året bevidstløst med opinionsundersøgelser, som viste, at "danskerne" foretrak bedre velfærd frem for skattelettelser. At tænketanken Cepos i sommer ved at formulere spørgsmålene mere nuanceret nåede et andet resultat vedrørende præferencerne, fandt journalisterne stort set ikke interessant.

At temaet i øvrigt er meningsløst, var der heller ikke kraft eller vilje til at gøre opmærksom på. For hvad betinger egentlig den enkeltes eller familiens velfærd? Ser vi på de materielle, økonomiske forhold, er det naturligvis først og fremmest privatforbruget, det drejer sig om. Velfærden afhænger af sund og rigelig kost, af boligstandard, fritidsaktiviteter, herunder rejser osv., - ja for nogle sikkert også af de forkætrede samtalekøkkener, fladskærme, biler eller lystbåde!

Helt åbenlyst er det da også privatforbruget, danskerne prioriterer, når vi ser bort fra de overfladiske opinionsundersøgelser. Således ønsker folk mere i løn; det var et tema for overenskomstfornyelserne på det private arbejdsmarked i foråret 2007, og nu ønsker de offentligt ansatte (meget) mere i løn. Mon de gør det, fordi de ønsker at betale mere i skat? Næppe. De ønsker bedre velfærd gennem et øget privatforbrug, måske bedre mad og drikke, ferierejser, sågar en fladskærm eller ny bil for slet ikke at tale om noget så politisk ukorrekt som et samtalekøkken! I øvrigt er privatforbruget herhjemme jo ikke noget at prale af i forhold til adskillige andre sammenlignelige lande.

Naturligvis er man også interesseret i rimelige og gode, offentligt finansierede velfærdsydelser, som stilles til borgernes rådighed, samt indkomstoverførsler til de dårligst stillede. Men det kan ikke skjule den kendsgerning, at det nu er privatforbruget, der er i centrum.

Valgkamptemaet om skattelettelser eller bedre velfærd er således aldeles meningsløst, eftersom det alene tager sigte på offentligt finansierede velfærdsydelser. At det derudover er problematisk, fordi det i sig har en antagelse om, at offentlige velfærdsydelser blot kan forbedres ved at kaste flere penge i grams, er så en helt anden sag. Erfaringerne fra store udgiftsområder støtter i hvert fald ikke ubetinget den påstand.

I virkeligheden er skatten derimod med til at destruere velfærd, fordi den gøre det sværere at tilgodese de individuelle behov. Dertil kommer så, at f. eks. en afskaffelse af topskatten antages at ville føre til et øget udbud af arbejdskraft, initiativ og virkelyst, som man altså ikke får, når den mulighed afvises. Derved destruerer skatten en mulig samlet velfærdsforbedring. Ikke mindst på sigt kan dette få ganske alvorlige konsekvenser. Således har vi i Danmark gratis adgang til universiteter og lign., vi har rundelig uddannelsesstøtte og endog mulighed for støtte til studieophold i udlandet. Til gengæld brandskatter vi de færdiguddannede, når de kommer i relevante job. I en globaliseret verden er det svært at sandsynliggøre, at de bedste af disse vil undlade at forlade det danske skatteinferno, der tilsvarende vil være ude af stand til at tiltrække internationale topkvalificerede. Selv om sådan "skatteflugt" måske ikke rigtigt har vist sig i statistikken endnu, er det en trussel, det er nødvendigt at imødegå i tide.

Såvel på kort som på langt sigt må det altså konstateres, at skat destruerer velfærd, og at skattelettelser kan bane vejen for øget velfærd. Til syvende og sidst er velstand og velfærd i Danmark afhængig af et effektivt og konkurrencedygtigt privat erhvervsliv og i den forbindelse af et kvalificeret udbud af arbejdskraft. En velfungerende infrastruktur er selvfølgelig også af stor betydning. Men vi kan næppe opretholde velfærden ved at passe hinanden.

Afgørende er, at et mere civiliseret beskatningsniveau i den sammenhæng ikke bør forhindres af socialromantiske ulighedsfobier.

Steen Leth Jeppesen er cand. polit., tidligere direktør i Forsikring & Pension og nyudnævnt formand for Skatteborgerforeningen

Kilde: