Villy Søvndal har fået en del kritik fra medlemmer af SF's folketingsgruppe og røster i partiets bagland efter udtalelserne om, at Hizb-ut-Tahrir burde "skride ad helvede til". Og i går viste en rundspørge til SF's lokalformænd, at et flertal mente formandens udsagn om, at indvandreres medbragte kultur hæmmede integrationen var forkert. Men modstanden har tilsyneladende ikke fået Søvndal til at vakle i den nye kurs på området. SF bør skærpe tonen i kampen mod antidemokrater, opfordrede han til på partiets landsmøde på Frederiksberg. Det skriver politiken.dk.
"Bliv klar i mælet over for kræfter, som ikke anerkender kønsligestilling eller seksuel ligestilling," sagde Søvndal ifølge politiken.dk blandt andet.
"Hvert et ord", han har skrevet, står han ved, forklarede han forsamlingen, overfor hvem han også afviste, at SF's nye kurs var et knæfald for højrefløjen.
"Der er nogle, der mener, at den stillingtagen er et ryk til højre, og andre igen, der siger, at SF bare siger det samme. Til jer vil jeg sige: I tager fejl. Det er tværtimod en klar markering og et ryk til venstre. Det er et ryk til den eneste rigtige, venstreorienterede position," llød det ifølge politiken.dk fra Søvndal.
[email protected]