Søren Pind: Khaders parti en revolution

Slettet Bruger,

07/05/2007

Venstres Søren Pind mener, at Naser Khaders parti er en revolution.

"Det vil ryste og forandre dansk politik. Og det må blive et wake-up-call til mit eget parti. De politiske positioner har været meget fastlåste - i dag kan man jo trække de politiske meninger i en automat," siger Søren Pind til avisen.dk.

Han er dog ikke selv på vej til at følge Khader. Ifølge Pind kan det nye parti presse regeringen til en mere ambitiøs skattepolitik.

"Hvis vi nu får et nyt, stærkt borgerligt parti, der forlanger skattelettelser, så kan regeringen jo ikke bare stå og intet gøre. Det vil ændre skattediskussionen," vurderer Søren Pind ifølge avisen.dk og fortsætter:

"Danmark er delt i blokke. De borgerlige regeringspartier har ikke haft andet valg end at støtte sig på Dansk Folkeparti. Og Socialdemokraterne har forsøgt at holde sammen på sin blok. Den nye situation ændrer fundamentalt på det. Pludselig bliver der for regeringen et alternativ til Dansk Folkeparti. Det er en fantastisk mulighed."

Kilde: