Det offentliges årlige indkøbsbudget er på over 150 mia. kroner, og argumenterne for centrale indkøb, der giver store besparelser, er således gode. Ikke desto mindre lykkes det løbende smarte sælgere at få offentligt ansatte til at springe indkøbshierarkiet over, når f.eks. skoler skal have rengøringsmidler, kopimaskiner eller kladdehæfter. Det skriver Berlingske Tidende Søndag.
Når en menig ansat eller institutionsleder har købt ind uden om kommunen, skammer de sig ofte så meget over deres indkøb, at de "glemmer" at fortælle det videre.
"Min erfaring er, at det kun er hver tredje, der kommer ud af busken og siger, når de har købt noget af sådan nogle sælgere. Og fordi de holder det skjult, kan det være endnu mere udbredt, end jeg kender til. Jeg kender ikke til nogen kommuner, der ikke har problemer med det her," siger indkøbschef i Frederiksværk-Hundested Kommune, Steffen Kaas Rasmussen.
En skole i Fredericia blev for nylig ejere af en række dyre kladdehæfter. En sælger, der dukkede op på skolen havde held til at sælge kladdehæfter for 30.000 kroner. Havde skolen blot indkøbt gennem Fredericia Kommune kunne man have skåret cirka en fjerdedel af prisen. Det forklarer kommunens indkøbschef Steen Jensen, der også pointerer, hvor vigtigt det er, at medarbejderne dropper skammen og fortæller, hvis de opdager, at de har købt for dyrt.
"Når sælgerne finder ud af, at det lykkedes det ene sted, så tager de jo videre til resten af kommunens skoler. Og sådan er det inden for alle vores brancher i kommunen," siger Steen Jensen.
Det er i sagens natur vanskeligt at vurdere omfanget af problemet og hvor mange skattekroner, der bruges unødigt på denne konto. En advokat fra Ret og Råd har ført mange sager mod lidt for smarte sælgere, der har lokket menige medarbejdere på glatis, blandt andet når det gælder annoncesalg, og han vurderer, at problemet kan vise sig at være stort.
"Vi ser absolut kun toppen af isbjerget, og det er fordi, de ansatte ikke vil indrømme det. Men man ville utvivlsomt kunne sætte ind overfor det, og få det stoppet hurtigere, hvis de ansatte var åbne om, at de havde begået fejl," siger Tom Bramminge til Berlingske Tidende.
mol
