Sådan undgår du censur på nettet

Slettet Bruger,

16/10/2007

Mindst 25 lande verden lægger begrænsninger på deres indbyggeres brug af internettet. Men også flere vestlige demokratier har opgraderet deres registrering af borgernes internetforbrug. Det vil Citizens Lab, der har hjemme på universitetet i Toronto lave om på, og derfor har de udgivet en guide til frihedssøgende surfere. Det skriver epn.dk.

Guiden indeholder fifs til begge begrænsede grupper. Såkaldte tunnel-programmer som FreeGate og Ultrareach anbefales til internetbrugere, hvis politiske ledere vil bestemme, hvilke sider de skal se på.

Borgere, der er interesseret i at surfe uden statslig registrering kan benytte programmer som JAP, Tor og I2P, der skulle sikre dem anonymitet.

Citizens Lab gør dog opmærksom på, at en række af programmer selvsagt også er forbudt og opfordrer brugerne til at sætte sig ind i lovgivningen, inden de benytter dem.

Du kan finde hele guiden her: http://citizenlab.org/modules.php?op=modload&name=News&file=article&sid=1319

[email protected]

Kilde: