SFs Ungdom samarbejder med ekstremister

SF's leder Villy Søvndal høstede mange roser, da han på sin blog skældte ud på totalitære muslimer, der ikke anderkender demokratiet

Slettet Bruger,

21/02/2008

SF's leder Villy Søvndal høstede mange roser, da han på sin blog skældte ud på totalitære muslimer, der ikke anderkender demokratiet. Men blandt de unge folkesocialister er der forskel på, hvilket totalitært system, det er i orden at støtte. Det kan Avisen.dk berette.

SF's Ungdoms principprogram taler således varmt om en voldelig revolution, der skal afskaffe den private ejendomsret og nationalisere produktionsmidlerne. Alt sammen principper, der førte til fattigdom og hungersnød, da de blev gennemført i den hedengangne Sovjet-Union.

På gaden med kommunister
Søvndal giver også Islamisk Trossamfund en røffel for at deltage i en demonstration, arrangeret af den ekstremistiske forening Hizb ut-Tahrir. Men SF's Ungdom (SFU) er ikke bleg for at gå på gaden sammen med elementer fra den ekstremistiske venstrefløj.

Sidste år arrangerede SFU således "Rød Første Maj" sammen med Socialistisk Ungdomsfront (SUF) og Danmarks Kommunistiske Parti. Begge revolutionære foreninger, der søger at indføre et socialistisk regime. Og mens kampene om den besatte ejendom på Jagtvej 69 rasede, støttede SUF op om parolen "Brosten og fingermaling".

"Det må du snakke med dem om"
Villy Søvndal ønsker ikke at kommentere ungdomsorganisations samarbejde med totalitære foreninger.

"Jeg synes, at du skal snakke med SFU om hvem de går til demonstrationer med," siger han til Avisen.dk.

At SFU ligger på linje med Hizb ut-Tahrir, når det kommer til væbnet revolution mod det eksisterende samfund, tager SF-formanden heller ikke så tungt.

"Nu kan du ikke stille det op som om, at SFU har det samme synspunkt som Hizb-ut-Tahrir på et enkelt område, og så er de ens. Der er milevid forskel på de to," siger han til Avisen.dk.

Opdateret 22/2.

[email protected]

Kilde: