Der er lagt op til, at SF vil støtte regeringen i kravet om at bibeholde den danske asyl- og udlændingepolitik, selvom Danmark efter en folkeafstemning tilslutter sig det EU-retslige samarbejde. Det skriver jp.dk.
Hidtil har SF sammen med de Radikale stået fast på at benytte afskaffelsen af det retslige forbehold til at tvinge regeringen til sænke aldersgrænsen for familiesammenføringer fra 24 år til 21 år, som er gældende i de øvrige lande, der er tilsluttet det retslige samarbejde.
Regeringen og Socialdemokraterne ønsker derimod, at benytte sig af den mulighed, som Lissabon-traktaten giver for at tilslutte sig det retslige samarbejde uden at ændre på reglerne for familiesammenføringer.
SF-formand Villy Søvndal agter at bede SF's hovedbestyrelse om det nødvendige mandat til at indgå en aftale om de danske EU-forbehold.
"På retsforbeholdet har vi to muligheder. Enten at fjerne retsforbeholdet helt eller, hvis det ikke er muligt, at få indsnævret det område, hvor Fogh kan sætte sig uden for fælles EU-regler. Men hvis vi overhovedet skal vove os ud i den øvelse, skal vi stramme mest muligt ind, så vi på forhånd har en aftale om, hvor regeringen kan stå uden for," siger Villy Søvndal til jp.dk.
Men balancegangen er svær for SF, vurderer EU-ekspert Marlene Wind fra Københavns Universitet.
"Det vil give SF et problem i forhold til sine vælgere, fordi det kan opfattes sådan, at SF i virkeligheden falder til patten ved at sige ja til denne 'opt-in-model', der reelt dækker over et nyt udlændingeforbehold," siger hun til jp.dk.
[email protected]