SF kræver lovgivning om natarbejde

Efter at verdenssundhedsorganisationen WHO har fortalt, at den er på vej med en omfattende undersøgelse, der angiveligt skulle dokumentere, at nata...

Slettet Bruger,

29/10/2009

Efter at verdenssundhedsorganisationen WHO har fortalt, at den er på vej med en omfattende undersøgelse, der angiveligt skulle dokumentere, at natarbejde øger risikoen for brystkræft, kræver SF nu politisk indgriben. Det skriver dr.dk.

SF's arbejdsmarkedsordfører, Eigil Andersen, vil nu stille spørgsmål om sagen til beskæftigelsesminister Inger Støjberg.

"Det kan ikke være rigtigt, at man skal blive syg af at arbejde i den offentlige sektor," siger Eigil Andersen om de sygeplejersker, som arbejder om natten.

Han mener derfor, det er er oplagt, at lovgive på flere områder:

"Jeg kan godt forestille mig, at det bliver lovbestemt, hvor mange nattevagter, man må have i træk, og hvor lange de må være," siger Eigil Andersen.

[email protected]

Kilde: