Af Thomas Breitenbach Jensen
Hvor går grænsen? SF's Frank Hedegaard opfordrede tidligere i dag de autonome til at aktionere fredeligt den 3. april, hvor de har planer om at indespærre politikerne på Københavns Rådhus, indtil de har fundet en placering for et nyt såkaldt ungdomshus. "Så bliver de andre partier uvillige til at finde en løsning," sagde han. Men hvor går SF's grænse for de autonomes vold?"Vi accepterer ikke at de bruger vold. Men det er selvfølgelig et dobbelttydigt budskab. På den ene side vil vi signalere, at de ikke skal bruge volden som middel, på den anden side så har vi også hele tiden sagt, at ligesåvel som der i andre krisesituationer og krig, så taler man jo sammen stadigvæk," siger Frank Hedegaard til 180Grader.dk.
Han understreger at beslutningen om et "ungdomshus" i København er truffet, og det, der diskuteres nu, er placerigen af et nyt hus.
"De har jo vundet den kamp de gerne ville vinde, for København har jo anerkendt, at der skal være et nyt brugerstyret ungdomshus, og det er jo det kampen har stået om," siger han.
Den kamp er vundet - ikke ved fredelige demonstrationer- men med gadeoptøjer. Og mange vil mene, at Borgerrepræsentationen er tvunget i knæ at de autonomes voldelige fremfærd i gaderne.
"Ja. Man har ligget under for den konfrontative form, vil nogen mene, men det er jeg overhovedet ikke enig i. Vi har jo ageret ud fra, at vi hele tiden har ment at der skulle være et ungdomshus. Vi har også hele tiden ment at det var forkert at sælge Ungdomshuset, som man gjorde i første omgang. Det er der, jeg synes historien skal starte og ikke med gadekampene," siger han.
Men hvis vi så starter der. Findes der så noget de kan gøre, der gør at SF ikke længere vil støtte deres krav om et nyt hus?
"Hvis det var en homogen gruppe, ville man på en anden måde kunne stille krav over for dem. Men denne her gruppe vi forhandler med, repræsenterer en meget bred og diffus gruppe, og så er det svært at stille entydige krav op. Men hvis der skulle ligge grænser, så skulle der være, hvis tingene igen begyndte at eskalere. Så tror jeg man igen ville afbryde forhandlingerne med de unge, for vi vil ikke forhandle med dem, i en tid hvor de er konfrontatoriske" siger Frank Hedegaard.
Men findes der så ikke nogen form for opførsel fra de autonome, der kan hindre dem i at komme tilbage til forhandlingsbordet. Hvis vi f.eks. ser København i brand igen.
"Jeg synes ikke, der er mulighed for, at København kommer til at brænde igen. Jeg mener netop, at med vores forhåndsaftale med unge om at de skule have et hus, så eliminerede vi den mulighed. Det de unge vil markere overfor os nu er, at de er utålmodige. Så jeg kan ikke svare dig på det. Vi har jo ikke en formel der siger tre gange gadekampe, så stopper vi forhandlingerne," siger han.
Men er der en grænse?
"Ja, der er grænser. Jeg synes, at i det øjeblik, det fører til at personer lider fysisk overlast igen, så ville jeg begynde at revurdere min holdning," siger han.
Så hvis flere politimænd kommer til skade under autonome optøjer, ville du tage de autonomes krav op til fornyet overvejelse?
"Ja. Og unge også for den sags skyld. Hvis der er andre unge, der bliver involveret i det," siger han.
Så personskade er din personlige grænse?
"Ja det synes jeg, men vi er jo ikke der endnu, så spørgsmålet bliver rimelig hypotetisk," siger han til 180Grader.dk.
[email protected]
